diffus rødme
Rosacea er en inflammatorisk tilstand i huden, som viser sig ved rødme og hurtig opblussen. Rosacea kan dæmpes af IPL (intensivt pulseret lys)
- Behandlingstid: 15 - 45 min
- Bedøvelse: ingen
- Nedetid / opheling: ingen
- Resultat: Efter 1-3 behandlinger
- Holdbarhed: Permanent
- Konsultation: GRATIS
Hvad er Rosacea?
Rosacea er en kronisk tilstand, som ikke kan kureres. Heldigvis kan de synlige symptomer såsom rødme, varme og karsprængninger dæmpes effektivt med en IPL-behandling. Nogle gange forveksles voksen akne med Rosacea, men disse to hudlidelser er ikke det samme. Rosacea kommer og går i perioder med hyppige tilbagefald, men kan typisk ses som en permanent rødme, selv indimellem anfaldende.
Det er endnu ikke kendt, hvorfor nogle mennesker får Rosacea, men arvelige faktorer spiller efter sigende en stor rolle. For at bremse udviklingen af et anfald er det vigtigt, at du bruger solbeskyttelse samt så vidt muligt undgår ”triggers”, såsom sol, stærkt krydret mad, varme drikke, alkohol og stress.
Hvordan behandles Rosacea?
Ved hjælp af IPL kan vi meget effektivt lindre symptomerne på rosacea, dvs. reducere rødme og den varme, der ofte opstår i forbindelse med et anfald. IPL-behandlingen koagulerer blodet i de yderste kar i ansigtet ved hjælp af varme, og hjælper således med at undertrykke hudens aktivitet, hvilket fører til mindre rødme. Selv meget tydelige kar kan behandles og fjernes effektivt. Hvis du har Rosacea, skal du gennemføre et forløb på mindst 3 behandlinger og derefter ca. 1-2 behandlinger om året for at opretholde resultatet.
Lider du af meget svær Rosacea, kan du have behov for medicinsk behandling.